SÅDAN KOMMER DU IGANG
KOM HURTIGT IGANG
Det er nemt at komme i gang
Har du lyst til at prøve pétanque i Holbæk, er det utroligt nemt at komme i gang, helt kort kan du starte med at ringe eller skrive til formanden, så finder I ud af hvornår det passer bedst hvis du vil prøve en træning. Hvis du bare gerne vil i gang, så ring med det samme!
40 85 60 48
Du kan også læse mere om:
- Pétanque for seniorer i Holbæk,
- Læs om klubbens træningstider og steder
- Se information om medlemskab
- Eller få svar på nogle spørgsmål om petanque herunder.
Spørgsmål om pÉtanque
Ofte stillede spørgsmål om pétanque
Vi har samlet en række af de spørgsmål der tit bliver stillet når man skal i gang med pétanque.
Hvor store er pétanquekugler?
Pétanquekugler til konkurrence er i mellem 70,5 mm og 80 mm i diameter. Kuglerne findes med mange mønstre, og kan fra bestilles med graveret navn. Se hvordan en pétanquekugle produceres
Hvad koster pétanqekugler kugler?
Et sæt kugler med 3 stk. koster fra ca. 500 – 2500 kr. Vil du have dit navn graveret i dine kugler koster det ca. 150,- ekstra. Kuglerne findes med mange mønstre, og i rustfri eller ikke rustfri udgaver.
Hvad er pétanquekugler lavet af?
Kuglerne er lavet af stål, og kan være rustfri eller ikke rustfri. Det er to halvkugler der er svejset samme, og derfor er en petanque kugle hul. Der er tre ens kugler i et sæt. De kugler du kan købe i byggemarkeder ol. oftest ikke er konkurrencekugler, men såkaldte “weekendkugler”. Weekendkugler er produceret billigt, og er ikke ikke hule, men fyldt med cement, og derfor er de heller ikke helt runde, og vægten kan variere.
Hvornår skal jeg selv købe kugler?
Pétanque Holbæk har kuglesæt du kan låne hvis du vil prøve at spille pétanque. Du kan købe dine egne kugler når du har lyst. Der er regler for kuglernes størrelse og vægt hvis de skal bruges til konkurrence.
Skal jeg have noget special udstyr?
Udover kuglerne kræves der ikke noget specialudstyr til pétanque. Du kan købe en gris, kugletasker, og et par gode sko, da der er mange skridt.
Har du svært ved at bukke sig efter kuglerne på jorden, kan man købe en magnet i snor som kan samle kuglen op.
Hvor og hvornår kan jeg prøve pétanque?
I Holbæk spiller vi i Holbæk Sportsby og i Vipperød pétanque areana. Find mere information om spilletider og spillesteder.
Et medlemskab i Pétanque Holbæk koster fra 450,- om året. Læs mere om medlemskab og kontingent.
Du kan starte med at komme til træning og prøve om det er noget for dig, og så finder du ud af om du har lyst til at blive medlem, ring til formanden og aftal en dag du kan komme til træning
Er der særlige tilbud til seniorer?
Pétanque Holbæk har i samarbejde med Holbæk Kommune og andre organisationer en senior pétanque afdeling for borgere på plus 60 år – læs mere om senior petanque
Er der særlig tilbud til børn og unge?
Pétanque Holbæk har ikke en egentligt ungdomsafdeling, men vi har nogle juniorspillere fra ca. 12-18år der træner sammen med alle andre. Vi afholder gerne skolepétanque for skoler i Holbæk og omegn.
En gang om året, i forbindelse med Holbæk Open, afholder vi også gerne en junior turnering for juniorer fra hele Danmark
Der er alt fra VM spillere til motionister der træner sammen. Det bedste klubhold spiller i Elitedivision i Dansk Petanque Forbund og vi har hold i flere rækker. Klubbens forskelige hold deltager også DGI turneringer og landsmesterskaber.
Skal jeg spille på et klubhold?
Nej, der er ingen krav om du skal spille på et klubhold. Der findes også double og tripple turneringer som du kan deltage i med dine venner og klubkammerater.
Nej, du kan sagtens være medlem og træne sammen med andre klubmedlemmer uden at spille turnering.
Internt i klubben afholdes indimellem en turnering på en træningsaften, hvor der kan vindes en flaske rødvin, det er altid sjovt at være med til.
Spilles der DM og VM i petanque?
Ja, der spilles et årligt Danmarksmesterskab i regi af Dansk petanque forbund, her kan der stilles op i 5 kategorier; single, mix-double, double, tripple og præcisionsskud.
I 2021 havde Pétanque Holbæk to juniorer med til VM , der blev afholdt i Spanien
Find alle datoer på spillekalenderen
se video
Sådan fremstilles en pétanquekugle
Vi har lånt en lille video af hvordan en video af hvordan en pëtanquekugle produceres. (Kilde: made in marseille)