Pétanque Holbæks Vedtægter

Pétanque Holbæk

                Vedtægter for
          Pétanque Holbæk

§1    Navn og hjemsted
Klubbens navn er Pétanque Holbæk.
Dens hjemsted er Holbæk i Holbæk Kommune.
Klubben er stiftet den 16. maj 1991.

§2    Formål
Foreningens formål er at dyrke og udbrede kendskab til kuglespillet Pétanque

§3    Medlemsskab af organisationer
Foreningen er medlem af Danmarks Idrætsforbund
via Dansk Petanque Forbund og Danske Gymnastik
og Idrætsforeninger Vestsjælland, og undergivet disses love og bestemmelser

§4    Optagelser af medlemmer
Som medlemmer kan optages enhver person,  som vil følge foreningens vedtægter, samt opfylder Dansk
Petanque Forbunds regler for optagelse.
Indmeldelse sker til foreningens kasserer, og den
er bindende hele sæsonen. 
      

§5    Kontingent
Foreningens kontingent og betalingsterminer fastsættes for et år af gangen af bestyrelsen.

§6    Udmeldelse - eksklusion
Til gyldig udmeldelse kræves, at medlemmet ikke er i kontingent restance. Udmeldelsen sker til foreningens kasserer med en måneds frist til årets udgang.
Hvis et medlem er i kontingent restance kan bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ekskludere vedkommende.
Ingen, som er udelukket p.g.a kontingent restance
kan igen optages som medlem, før restancen er betalt.
udviser et medlem voldelig eller truende adfærd kan
det ligeledes ekskluderes.

§7    Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Den ordinære generalforsamling, som afholdes hvert år i november måned, indkaldes skriflig med mindst 4 ugers varsel. Forslag som ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Foreslagene skal optages som særlige punkter på
dagsordenen. Stemmeret har alle aktive medlemmer over 16 år, som ikke er i kontingent restance.
Forældre kan oppebære en stemme pr. aktivt barn under under 16 år, dog kan ingen person have mere end en stemme. Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde og ikke ved fuldmagt

§8    Dagsorden
  
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
       1. Valg af dirigent
       2. Valg af Stemmetællere
       3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
       4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år
       5. Behandling af indkomne foreslag
          5a. Planer for det fremadrettede arbejde
          5b. Næste års budget
       6. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
           Formand vælges direkte og et medlem
           i ulige årstal
           Kasserer vælges direkte og 2 medlemmer i lige
           årstal.
           Der må højst vælges et medlem under 18 år
       7. Valg af 2 suppleanter
       8. Valg af revisor for 2 år
       9. Valg af revisorsuppleant
      
10. Valg af frivillighedsansvarlig
      11. Eventuelt

§9  
 Generalforsamlingens ledelse
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som, så vidt det er muligt, vælges udenfor bestyrelsens rækker.
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden, dog skal skriftligt afstemning benyttes, hvis blot et enkelt medlem anmoder herom. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, som underskrives af dirigenten.

§10   Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når to medlemmer af bestyrelsen, eller når mindst en 
tredjedel af medlemmerne skriftligt stiller krav
herom overfor bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde
skal generalforsamlingen afholdes senest en måned
efter begæringen er fremsat. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om emne(r), der ønskes behandlet, og skal i øvrigt følge bestemmelserne i §7, stk 2.

§11   Bestyrelse
Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse, og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen
består af en formand, en kasserer, en sekretær,
en spilleudvalgsformand og en ungdomsansvarlig.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter
generalforsamlingen. Personer under 18 år kan ikke
vælges som formand eller kasserer. I tilfælde, hvor et 
medlem af bestyrelsen træder ud af arbejdet, indtræder suppleanten i bestyrelsen og denne kan konstituere sig på ny. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er tilstede, heriblandt formand eller kasserer. I tilfælde af stemmelighed er formandens (i dennes fravær kasserens) stemme afgørende.
Sekretæren fører en beslutningsprotokol over
bestyrelsens møder.

§ 12  Tegningsret
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden.
Ved økonomiske dispositioner, f.eks. låntagning, køb, salg, eller pantsætning tegnes foreningen af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, heriblandt såvel formand som kasserer. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

§13   Udvalg
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af nærmere bestemte opgaver. Alle udvalg skal indeholde mindst et bestyrelsesmedlem.

§14   Regnskab
Foreningens regnskabsår er 01/10 til 30/09. Bestyrelsen skal inden midten af oktober måned aflevere driftregnskab og status til revisorerne. Driftregnskab og status forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

§15   Revision
På den ordinære generalforsamling vælges en revisor for 2 år ad gangen. Denne skal hvert år i oktober måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede. Revisoren har desuden til enhver tid adgang til at efterse regnskab
og beholdninger.

§16   Vedtægtsændringer
Ændringer i vedtægterne kan ske på enhver
generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, og forslaget er indleveret til tiden.
Ændringerne træder i kraft med virkning fra den
generalforsamling, de vedtages på.

§17   Foreningens opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede, og til forslagets vedtagelse kræves at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke tæller mindst halvdelen af medlemmerne, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor mindst 3/4 af afgivne stemmer er nok til vedtage forslaget, uanset antallet af fremmødte. Ejendele og eventuel formue fordeles ved den afsluttende generalforsamling, men skal dog gå til idætslige formål.

§18   Offentliggørelser
Bestyrelsen er forpligtet til at sætte opslag op omkring:
        * Kontingent
        * Træningtider
        * Klubmesterskab
        * Ordensregler
        *Regler for lysanlæg og udlån af baner.

§19   Datering
Vedtægterne er ændret på generalforsamling 
d. 24. november 2016 hvor navnet blev ændret til Pétanque Holbæk.

                           Thomas Nielsen
                                  Dirigent

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.11 | 09:18

Ok side. Let at finde informationer

...
18.04 | 13:43

thisIS is the message

...
03.06 | 21:37

Hej Lars. Ok side,men er den ikke lidt bleg i farverne

...
15.08 | 23:29
Velkommen har modtaget 6
Du kan lide denne side